FAKTA: Forstå det svenske ord uden køn

Skrevet af admin

11/04/2015

Mest læste i dag

Han, hun eller ... hen. Svenskerne har nu tre muligheder, når de omtaler en person, efter at det kønsløse pronomen "hen" er blevet en officiel del af det svenske sprog.

Fra næste uge er det kønsløse pronomen at finde i den 14. udgave af den svenske ordbog.

* "Hen" er et stedord, som kan erstatte han eller hun, hvis man ikke kender kønnet på den person, man omtaler. Det kan også bruges om en tvekønnet person.

* Ordet "hen" så første gang dagens lys i 1966, da Rolf Dunås forslog et kønsneutralt pronomen i Upsala Nya Tidning.

* Inspirationen kom fra finsk, hvor man har udtrykket "hän", som bruges om både han- og hunkøn.

* Debatten om det kønsneutrale pronomen tog for alvor fart, da den svenske børnehave Egalia i 2011 helt afskaffede kønsroller og konsekvent begyndte at bruge "hen" i stedet for han eller hun.

/ritzau/