admin Efter et højspændt forløb er Krim-halvøen tirsdag officielt blevet indlemmet i den russiske føderation trods højlydte protester fra EU og USA.
I virkeligheden drejer Krim-konflikten sig dog primært om Ukraines fremtidige placering i forhold til enten Vesteuropa eller Rusland, vurderer Karsten Jakob Møller, senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier.
Han minder om, at Rusland sidste år indgik en økonomisk støtteaftale med den prorussiske daværende ukrainske præsident, Viktor Janukovitj, som efter massive protester og blodige sammenstød blev afsat af parlamentet i Kijev i februar.
Russerne anser regeringsskiftet i Ukraine som iscenesat af den vestlige verden for at fastholde den tidligere sovjetrepublik inden for det vestlige indflydelsesområde, forklarer han.
– For russerne er det ikke så meget det, at Ukraine kan komme ind i EU, påpeger Karsten Jakob Møller.
– Det drejer mere om, at hvis Ukraine bliver EU-medlem, så varer det i russisk optik heller ikke længe, før Ukraine er medlem af Nato. Og det er det ultimative skrækscenarie for den russiske ledelse.
Spørgsmål: Hvorfor har Ruslands præsident, Vladimir Putin, en interesse i at indlemme Krim i den russiske føderation?
– Det er en gammel, russisk drøm. Der er mange russere, som ikke kan forstå, at Krim kom under sovjetstaten Ukraine i 1954, siger senioranalytikeren.
– Dengang var det fra Sovjetunionens side velovervejet, fordi det var lettere at administrere Krim fra Ukraine, end det var fra en anden del af det nuværende Rusland.
Derudover er der mange russere bosiddende på Krim, som ifølge Karsten Jakob Møller aldrig rigtig er kommet sig over folkeafstemningen i 1991, hvor Ukraine stemte sig ud af det gamle Sovjetunionen.
– De ønskede at forblive som russere, og det er det, vi ser reaktionen på i dag, påpeger han.
Spørgsmål: Med tanke på de seneste begivenheder, hvad ser du så nu af mulige scenarier?
– Den ene mulighed er, at russerne beholder Krim i en periode som en slags pant. De anerkender, at det er en selvstændig stat, men beholder halvøen for at lægge pres på den ukrainske regering i Kijev, siger Karsten Jakob Møller.
– Den anden mulighed er selvfølgelig, at russerne fortsat har Krim indlemmet, og det vil nok være det mest realistiske.
/ritzau/