FAKTA: Forstå uroen i Thailand på ét minutter

Skrevet af admin

25/11/2013

Dagens topnyheder

Tusindvis af mennesker er på gaden for at demonstrere mod regeringen i Thailands hovedstad Bangkok. Mandag besatte over 1000 regeringsfjendtlige demonstranter Thailands finansministerium i forbindelse med massedemonstrationerne.

* De seneste dage har der været omfattende demonstrationer for og imod den thailandske regering i Bangkok.

* Yingluck Shinawatra har været premierminister siden 2011. Hun er søster til den tidligere premierminister Thaksin Shinawatra, som var premierminister fra 2001 indtil han blev afsat ved et militærkup i 2006. Han blev senere idømt to års fængsel in absentia for magtmisbrug og korruption.

* Demonstranterne ledes af den tidligere vicepremierminister Suthep Thaugsuban, der mener, at regeringen er korrupt, og at Thaksin, som bor i eksil, fortsat styrer landet gennem søsteren.

* Demonstrationerne begyndte efter, at regeringen i oktober foreslog et amnesti for personer, som er dømt for politisk-relaterede lovovertrædelser i perioden 2006-2013. Forslaget vil give Thaksin mulighed for at vende tilbage til Thailand uden at skulle afsone sin dom.

* Søskendeparret Shinawatra har bred støtte hos landets fattige. Deres støtter er kendt som rødskjorterne. Oppositionen er kendt som gulskjorterne og har opbakning i middelklassen, eliten samt i kredsen omkring kongehuset.

/ritzau/NTB