FAKTA: Gassen der bringer sindene i kog

Skrevet af admin

25/06/2014

Dagens topnyheder

* Verdens femtestørste energiselskab, franske Total, har søgt om at udføre en prøveboring efter skifergas ved Dybvad i Nordjylland.

* Hvis byrådet i Frederikshavn onsdag godkender den første prøveboring, skal Total derefter i gang med to til fire afgrænsningsboringer.

* En egentlig udvinding af skifergas i Nordjylland ligger formentlig syv til otte år ude i fremtiden.

* Ved produktion af skifergas bruges såkaldt hydraulisk frakturering, der indebærer underjordiske sprængninger i skiferlagene og brug af kemikalier.

* Det har skabt stor lokal modstand mod skifergas, selv om det ifølge Total er muligt at beskytte grundvand og miljø med borerør og betonlag.

* VK-regeringen gav i juni 2010 tilladelse til efterforskning af skifergas i et område, der dækker næsten hele Vendsyssel. Licensen gælder i 6 år.

* En lignende ansøgning fra Total om at udvinde skifergas i Nordsjælland ligger indtil videre i læ af udviklingen i Frederikshavn.

* Den statsejede Nordsøfonden indgår med en ejerandel på 20 procent i Totals skifergasprojekt.

Kilde: Total, Frederikshavn Kommune, Danmarks Naturfredningsforening.

/ritzau/