FAKTA: Globale Danfoss startede på Als

Skrevet af admin

25/03/2015

Mest læste i dag

Danfoss har onsdag præsenteret et regnskab for 2014, der både viser rekordhøj omsætning og indtjening.

Her følger en række fakta om den sønderjyske industrikoncern:

* Danfoss blev grundlagt i 1933 af ingeniør og fabrikant Mads Clausen.

* Selskabet har hovedsæde i Nordborg på Als, der ligger i Sønderjylland.

* Der er 24.100 medarbejdere i den samlede koncern.

* Danfoss har 63 fabrikker i 19 lande, og selskabet sælger sine produkter i mere end 100 lande.

* Ud af de 63 fabrikker ligger 33 af dem i Europa, hvor der samtidig er 12.617 medarbejdere.

* I Nordamerika har Danfoss 13 fabrikker med 4286 ansatte, og i Asien-regionen er der 13 fabrikker med 5392 ansatte.

* De tre regioner er samtidig de tre største, hvad angår Danfoss' samlede salg.

* I dag er Danfoss et privatejet selskab, der kontrolleres af Bitten og Mads Clausens Fond.

* Fonden blev grundlagt i 1971 af Bitten Clausen, enke efter Mads Clausen.

* Danfoss arbejder med forskning, produktion og udvikling af mekaniske og elektroniske komponenter samt systemløsninger.

Kilde: Danfoss

/ritzau/