Forside Nyheder FAKTA: Her er A.P. Møller – Mærsk

FAKTA: Her er A.P. Møller – Mærsk

FAKTA: Her er A.P. Møller – Mærsk

Lige nu læser andre

Det er få danskere, der aldrig har hørt om A.P. Møller – Mærsk. Her er et overblik over kæmpeselskabet bag den berømte, syvtakkede stjerne, der fredag har aflagt regnskab for årets første ni måneder.

* Koncernen blev grundlagt i 1904 af Peter Mærsk Møller under navnet Dampskibsselskabet Svendborg.

* I 1912 stiftede A.P. Møller Dampskibsselskabet af 1912 med hjemsted i København.

* Møller købte sine første fem tankskibe i 1928, hvor et fællesrederi for tank- og linjeskibsdrift, Maersk Line, blev grundlagt.

Læs også

* De to selskaber (Svendborg og 1912) fusionerede først i 2003 og blev til A.P. Møller – Mærsk A/S.

* I dag består koncernen af en række underselskaber – blandt andre:

– Maersk Line, som er blandt verdens største rederier inden for global containerfragt.

– Maersk Oil, som beskæftiger sig med olie- og gasproduktion.

– APM Terminals, som står for drift af havne i hele verden, containerdepoter og lignende.

– Maersk Drilling, som foretager boringer efter blandt andet olie og gas på havet.

– Maersk Supply Service, som driver forsyningsaktivitet med ankerhåndterings- og forsyningsskibe til boreplatforme.

– Maersk Tankers, som står for tankskibstransport af råolie, olieprodukter og gas.

– Damco, som er et logistikselskab.

– Svitzer, som beskæftiger slæbebåde, bugser- og bjærgningsaktiviteter.

* Koncernens hovedkvarter ligger ud til vandet på Esplanaden i København.

Kilder: denstoredanske.dk, maersk.com, Bloomberg.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK