FAKTA: Her er de seks sager om hashsalg på Christiania

Skrevet af admin

27/03/2015

Mest læste i dag

Københavns Politi gennemførte 13. marts sidste år en storstilet aktion under kodeordet "Nordlys" rettet mod det organiserede salg af hash og leverance af hash til Pusher Street på Christiania.

Det resulterede i anholdelser af cirka 80 mænd og kvinder, og siden valgte politiet at rejse i alt syv straffesager, hvoraf de seks beskæftiger sig med salg fra forskellige boder.

Fredag er fem ud af de seks sager blevet afsluttet. 13. februar faldt der dom i den første.

* 13. februar dømmes syv mænd og tre kvinder i den første af de seks sager.

* 23. marts kendes 16 mænd skyldige i organiseret hashsalg.

* 24. marts blev 13 mænd idømt fængselsstraffe på op til tre år for hashsalg eller for at have arbejdet som såkaldte bodmedarbejdere.

* 25. marts er 12 mænd idømt straffe mellem seks måneders og tre års fængsel i sagen.

* 26. marts er 15 personer idømt straffe på mellem et år og tre måneders fængsel og tre år og seks måneders fængsel.

* 27. marts er de resterende 10 personer idømt straffe på mellem et år og fem år og seks måneders fængsel.

Kilder: Ritzau

/ritzau/