FAKTA: Her er Skats skandalesager

Skrevet af admin

02/11/2015
Skat har i den seneste tid været plaget af skandaler. Mandag skriver Berlingske, at en fejl i inddrivelsessystemet EFI betyder, at et ukendt antal danskere har fået op- eller nedskrevet deres skattegæld. Eksempelvis fik en borger opskrevet sin gæld med 625.000 kroner.Læs her om nogle af Skats møgsager:* Forvaltningen sejler:I midten af september revser Folketingets statsrevisorer for syvende år i træk Skat. Forvaltningen sejler stadig, lyder konklusionen. Kritikken går især på, at Skat ikke kan inddrive offentlige restancer.Statsrevisorerne peger blandt andet på, at Skats problemer med it-systemet EFI har medført stigende restancer, hvilket har kostet staten mindst 1,3 milliarder kroner.De gentager også bekymringen for, om Skatteministeriet har styr på ejendomsvurderingerne.* It-koks i EFI:Skat stopper i begyndelsen af september den automatiserede inddrivelse af gæld via it-systemet EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem). Det sker på baggrund af en delrapport fra Kammeradvokaten.EFI har tilsyneladende både glemt at opkræve gæld og opkrævet gæld, som var forældet. Der er også problemer med at opfylde krav om, at borgerne skal høres, inden Skat opkræver gæld.EFI rummer så mange fejl, at en rapport i september helt anbefaler at skrotte det milliarddyre system.Ifølge Berlingske har leverandørerne af EFI selv advaret om problemer med systemet.* Snydt for milliarder:Skat anmelder i slutningen af august skattesnyd for omkring 6,2 milliarder kroner til Bagmandspolitiet. Svindlen skal være sket i forbindelse med udbetaling af aktieudbytter.Et større organiseret netværk af selskaber i udlandet har tilsyneladende søgt om at få udbetalt udbytteskat på baggrund af fiktive aktiebeholdninger og forfalsket dokumentation.Selskaber i udlandet skal ikke betale skat af udbyttet af deres aktier, mens skatten for danske selskaber er på 27 procent.Svindlen sker, hvis selskaberne har søgt om at få tilbagebetalt udbytteskat, uden at de har ejet de aktier, de vil have tilbagebetalt skat for.Kilder: Skat, Ritzau, Berlingske.

Mest læste i dag

Skat har i den seneste tid været plaget af skandaler. Mandag skriver Berlingske, at en fejl i inddrivelsessystemet EFI betyder, at et ukendt antal danskere har fået op- eller nedskrevet deres skattegæld. Eksempelvis fik en borger opskrevet sin gæld med 625.000 kroner.

Læs her om nogle af Skats møgsager:

* Forvaltningen sejler:

I midten af september revser Folketingets statsrevisorer for syvende år i træk Skat. Forvaltningen sejler stadig, lyder konklusionen. Kritikken går især på, at Skat ikke kan inddrive offentlige restancer.

Statsrevisorerne peger blandt andet på, at Skats problemer med it-systemet EFI har medført stigende restancer, hvilket har kostet staten mindst 1,3 milliarder kroner.

De gentager også bekymringen for, om Skatteministeriet har styr på ejendomsvurderingerne.

* It-koks i EFI:

Skat stopper i begyndelsen af september den automatiserede inddrivelse af gæld via it-systemet EFI (Et Fælles Inddrivelsessystem). Det sker på baggrund af en delrapport fra Kammeradvokaten.

EFI har tilsyneladende både glemt at opkræve gæld og opkrævet gæld, som var forældet. Der er også problemer med at opfylde krav om, at borgerne skal høres, inden Skat opkræver gæld.

EFI rummer så mange fejl, at en rapport i september helt anbefaler at skrotte det milliarddyre system.

Ifølge Berlingske har leverandørerne af EFI selv advaret om problemer med systemet.

* Snydt for milliarder:

Skat anmelder i slutningen af august skattesnyd for omkring 6,2 milliarder kroner til Bagmandspolitiet. Svindlen skal være sket i forbindelse med udbetaling af aktieudbytter.

Et større organiseret netværk af selskaber i udlandet har tilsyneladende søgt om at få udbetalt udbytteskat på baggrund af fiktive aktiebeholdninger og forfalsket dokumentation.

Selskaber i udlandet skal ikke betale skat af udbyttet af deres aktier, mens skatten for danske selskaber er på 27 procent.

Svindlen sker, hvis selskaberne har søgt om at få tilbagebetalt udbytteskat, uden at de har ejet de aktier, de vil have tilbagebetalt skat for.

Kilder: Skat, Ritzau, Berlingske.