FAKTA: Her er Vestas' voldsomme vending

Skrevet af admin

09/02/2016

Mest læste i dag

Regnskabet for 2015 var solidt for danske Vestas. Forventningerne til 2016 viser, at Vestas ser det fortsætte.

Det er en verden til forskel fra for få år siden, hvor selskabet led under store underskud, stor gæld og et hårdt marked. Det i en grad, hvor der var tvivl om selskabets overlevelse.

* Vestas omsatte for 8,4 milliarder euro i 2015 og forventer, at omsætningen vil være over 9 milliarder euro i 2016.

* Vestas fik et resultat på 685 millioner euro i 2015, tæt på en fordobling fra 2014.

* I 2015 havde Vestas en driftsmargin - hvor mange omsætningskroner der bliver til driftsoverskud - på 10,2 procent. Den forventes at stige til over 11 procent i 2016.

* Fra 2011 til 2013 gav Vestas store underskud. Samlet tabte Vestas 1,1 milliarder euro i perioden. Driftsmarginen var i 2012 på 0,1 procent.

* I 2013 have Vestas opbygget en gæld på 4,1 milliarder euro.

* I midten af 2012 kostede aktierne i Vestas 25 kroner. Ved slutningen af 2015 kostede en aktie 483,8 kroner. Tirsdag formiddag koster en Vestas-aktie 408 kroner.

* Vestas havde i 2011 gennemsnitligt 21.503 ansatte. Det tal faldt til 16.325 i 2014 og var i 2015 18.986.

* Vestas havde en ordreindgang på 3,8 milliarder euro og 3738 MW i 2012. I 2015 var ordreindgangen på 8,2 milliarder euro og 8943 MW.

Kilder: Vestas, OMX Nordic

/ritzau/