FAKTA: Her vil uddannelsesministerens reform skære

Skrevet af admin

24/10/2014

Dagens topnyheder

Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen (R) vil imødegå kritikken af hendes såkaldte dimensioneringsplan, som har til formål at nedlægge en stribe studiepladser, hvor der ikke er udsigt til job.

Det gør hun ved at give universiteterne et ekstra år til at indfase planen, så nedskæringerne først er fuldt gældende i 2018. Bliv her klogere på, hvor reformen skal ramme.

* Regeringen vil nedlægge 4000 studiepladser på en række videregående uddannelser.

* Til gengæld må uddannelsesinstitutioner øge optaget på fag med større sikkerhed for job.

* 2363 pladser skæres bort på universiteterne.

* 522 pladser nedlægges på professionshøjskoler og andre mellemlange videregående uddannelser.

* 1067 pladser ryger fra erhvervsakademier og andre korte, videregående uddannelser.

* Disse fag påvirkes på de korte videregående uddannelser:

- Design, It og Bio påvirkes. I alt ni uddannelser bliver ramt.

* Disse fag berøres på mellemlange uddannelser:

- Design, Medie og kommunikation, It, Ernæring og Øvrige pædagogiske uddannelser påvirkes. I alt 26 uddannelser bliver ramt.

* Disse fag berøres på de lange videregående uddannelser:

- 36 naturvidenskabelige kandidatuddannelser rammes fordelt på Biologiske og Øvrige naturvidenskabelige uddannelser.

- 137 humanistiske kandidatuddannelser bliver ramt fordelt på Erhvervssprog, Fremmedsprog, Klassisk humaniora, Medie og kommunikation, Områdestudier og øvrige humanistiske studier og Æstetiske fag.

- Fem samfundsfaglige kandidatuddannelser bliver ramt. Det gælder udelukkende Etno-/antropologi.

Kilde: Uddannelsesministeriet, Politiken

/ritzau/