FAKTA: Hvad er Copenhagen Fashion Week?

Skrevet af admin

03/08/2014

Mest læste i dag

Indkøbere, designere og journalister strømmer i øjeblikket til København for at deltage i den halvårlige Copenhagen Fashion Week, der begynder søndag. Det bliver en uge fyldt med grønne initiativer.

* Copenhagen Fashion Week varer fra 3. august til 10. august.

* Den københavnske modeuge, som bliver holdt hvert år i februar og august, er Skandinaviens største modebegivenhed.

* Modeugen er opdelt i fire messer og sætter derudover sit præg på bybilledet.

* Den ældste af messerne - Copenhagen International Fashion Fair - har hjemme i Bella Center. Forum er også ramme om en messe, og siden 2012 har den nyeste af messerne - Vision - til huse i et Øksnehallen.

* Der er i alt 1100 udstillere, der præsenterer flere end 2400 internationale kollektioner.

* Modeugens arrangør oplyser, at den halvårlige modeuge tiltrækker flere end 50.000 indkøbere, designere og journalister. Dette tal er der dog usikkerhed om, da kritikere mener, at de samme kan være talt med flere gange.

* Sommerens modeuge byder på flere grønne tiltag. Eksempelvis vil åbningsshowet i år være med et mærke, der har fokus på bæredygtighed - nemlig Barbara i Gongini. Derudover vil der være et tøjbyttemarked på Rådhuspladsen og en såkaldt green walk, der er en rute igennem byen, som går forbi "grønne" butikker.

Kilde: Copenhagen Fashion Week, business.dk.

/ritzau/