FAKTA: Hvad er folkeretten egentlig?

Skrevet af admin

18/10/2014

Mest læste i dag

Det var politisk bestillingsarbejde, da jurister i Udenrigsministeriets Folkeretskontor i 2003 erklærede dansk deltagelse i Irakkrigen for lovlig.

Det fortæller flere af juristerne nu i bogen "Mørkelygten" af journalist Jesper Tynell, skriver Information.

Udlægningen fra embedsmændene står i skarp kontrast til den daværende VK-regerings forsikringer om, at der var tale om en ren juridisk vurdering, da Udenrigsministeriet i et afgørende notat konkluderede, at krigen var folkeretsligt lovlig.

Men hvad er folkeretten egentlig?

* Folkeretten er et retssystem, der regulerer forhold mellem stater i modsætning til national ret, der regulerer forholdene for borgerne i den enkelte stat.

* Folkerettens grundlæggende krav til staternes indbyrdes optræden udtrykkes i begrebet "territorialhøjhed", hvorefter stater kun er kompetente til at udfolde deres magtapparat inden for deres eget territorium.

* Magtanvendelse over for andre stater er forbudt, medmindre det sker i selvforsvar eller efter bemyndigelse fra FN's Sikkerhedsråd.

* Selv inden for sit territorium er en stat efter folkeretten underlagt visse begrænsninger i sin magtudfoldelse, for eksempel har fremmede landes diplomater og statsskibe eksterritorialitet og er derfor "beskyttet".

* De grundlæggende folkeretslige regler bygger på sædvaneret, som er en retsorden, der er domineret af uskrevne regler.

* Hertil kommer aftaler, normalt kaldet traktater, der er indgået direkte mellem to eller flere stater, samt den praksis der har udviklet sig i internationale domstole og voldgiftsretter, især Den Internationale Domstol i Haag.

* I modsætning til de statslige retssystemer har folkeretten ikke en enhed eller et sammenhængende system, der overvåger og håndhæver reguleringer. Det skyldes staternes suverænitet – deres ret til at råde over egne forhold.

* Udviklingen af folkeretten tog for alvor fart efter de to verdenskrige, og oprettelsen af De Forenede Nationer (FN) i 1945 har været afgørende for, hvordan folkeretten ser ud i dag.

Kilde: Udenrigsministeriet og globalis.dk

/ritzau/