FAKTA: Listeria-bakterien er især farlig for ældre

Skrevet af admin

26/09/2014

Dagens topnyheder

* Fredag kom det frem, at fem personer indenfor det seneste halvandet år er smittet af en listeria-stamme, der er fundet i kold aspargessuppe på Odense Universitetshospital. Tre af dem er døde som følge af bakterien.

* Bakterieslægten listeria er udbredt i jord, på planter, i spildevand, i tarmen hos dyr og mennesker samt i produktionsmiljøer.

* Bakterien findes i en lang række almindelige fødevarer. Det gælder især rå fødevarer, men varmebehandlede fødevarer kan også få bakterierne tilført efter varmebehandlingen.

* Raske personer kan dog også blive syge af listeria, hvis der er meget høje koncentrationer af bakterien. Det er set ved tidligere listeria-udbrud.

* Oftest bliver patienterne indlagt med symptomer som feber, almen svækkelse og eventuelt diarré og opkast.

* Sygdommen rammer oftest personer over 60 år eller patienter med svækket immunforsvar. Hos gravide er der risiko for abort eller dødfødsel.

* Man kan mindske risikoen ved at spise varmebehandlet mad og opretholde god køkkenhygiejne samt overholde holdbarhedsdatoer og opbevaringstemperaturer for spiseklare fødevarer.

* I 2014 er der konstateret i alt 73 tilfælde af listeria, hvoraf 16 smittede listeriapatienter er afgået ved døden inden for 30 dage, efter at de blev smittet.

* Kødpålægsprodukter, der kan være inficeret med listeria, er blevet solgt til mindst 100 detailkunder i Danmark.

* Fødevarestyrelsens liste tæller blandt andre Kvickly-, Superbrugsen-, Spar-, og Eurosparsupermarkeder samt adskillige slagtermestre og delikatessebutikker.

Kilder: Fødevarestyrelsen, Statens Serum Institut, Institut for Veterinær Sygdomsbiologi ved Københavns Universitet.

/ritzau/