FAKTA: Løsladt danskers gidseltagning i Syrien

Skrevet af admin

07/07/2014

Dagens topnyheder

Den 25-årige danske fotograf Daniel Rye Ottosen, der i sidste måned blev løsladt efter at have siddet 13 måneder som gidsel hos den islamistiske gruppe Isil i Syrien, står efter sin hjemkomst nu med en milliongæld. Det skriver hans søster på Facebook.

Her er et overblik over danskerens rejse til Syrien og det efterfølgende forløb:

* 13. maj 2013 rejste danskeren til Tyrkiet for at dokumentere den syriske krigs menneskelige konsekvenser i det nordlige Syrien og de syriske flygtninge i Tyrkiet.

* 15. maj 2013 krydsede han grænsen fra Tyrkiet til Syrien, men vendte samme dag retur til Tyrkiet, hvor han overnattede.

* 16. maj 2013 krydsede han igen grænsen til Syrien.

* 17. maj 2013 blev han pågrebet sammen med sin chauffør og en tolk.

* Chaufføren og tolken blev løsladt, mens den danske fotograf blev tilbageholdt som gidsel.

* 19. juni 2014 blev han løsladt af gidseltagerne.

* 20. juni 2014 bekræftede Syrien-kender Naser Khader overfor Ritzau, at det var den islamistiske gruppe Isil, som stod bag kidnapningen.

* 7. juli 2014: Hans søster beder på Facebook offentligheden om yderligere økonomisk hjælp, da han efter hjemkomsten står med en milliongæld.

/ritzau/