FAKTA: Magnussen vender tilbage til hektisk bane

Skrevet af admin

14/03/2015

Mest læste i dag

Formel 1-banen i Albert Park i australske Melbourne har været sæsonåbneren i motorsportens kongeklasse i snart to årtier.

Læs om banen her:

* Det er en midlertidig bane, hvilket betyder, at asfalten er meget glat under de første omgange af træningen.

* På grund af de skarpe sving og det skiftende vejr i Melbourne er Albert Park en hektisk og uforudsigelig bane.

* Banen er 5,303 kilometer lang og har 16 sving. Kørerne skal igennem 58 omgange.

* Der er plads til omkring 80.000 tilskuere.

* Den hidtil hurtigste omgangstid blev sat af Michael Schumacher (Ferrari) under grandprixet i 2004 på 1.24,125 minutter. Tyskeren nåede en tophastighed på 323,9 kilometer i timen.

* Formel 1-løbet i Albert Park blev kørt første gang i 1996.

* Nico Rosberg (Mercedes) vandt på banen i 2014. Daniel Ricciardo kørte i mål som nummer to, men blev senere diskvalificeret. Dermed blev Kevin Magnussen (McLaren) noteret for andenpladsen efterfulgt af holdkammerat Jenson Button som nummer tre.

* Vinderen i Melbourne er endt sæsonen som verdensmester 11 ud af 19 gange.

Kilder: Grandprix.com.au, formula1.com, AFP

/ritzau/