FAKTA: Nordea vil af med fem procent af de ansatte

Skrevet af admin

17/07/2014

Dagens topnyheder

* I årsregnskabsmeddelelsen 2012 lancerede Nordeas ledelse en plan, der skal spare Nordea for 3,3 milliarder kroner i perioden 2013 til 2015.

* Koncernchef Christian Clausen begrunder behovet for at svinge sparekniven med, at man forventer lavere låneefterspørgsel, lavere kundeaktivitet og lavere renter i de kommende år.

* Spareambitionerne er siden sat kraftigt i vejret. I forbindelse med årsregnskabet for 2013 meddelte koncernchef Christian Clausen således, at der i stedet skulle spares op mod 6,7 milliarder kroner.

* Det skal blandt ske ved at slanke koncernen med fem procent af de ansatte. Desuden skal der effektiviseres, produktiviteten skal i vejret, og så skal omkostningerne bringes ned.

* Nordea meddeler i regnskabet for første halvår 2014, at banken har nået omkring en tredjedel af de udmeldte besparelser. Desuden varsler banken ifølge Ritzau Finans, at der skal skæres 100 stillinger i Danmark.

* Nordea har tidligere været igennem en storstilet sparerunde i forbindelse med spareplanen New Normal, som blev præsenteret i 2011. Den slankede koncern med i alt 2000 ansatte - heraf op mod 650 stillinger i Danmark.

* Spareplanerne kommer samtidig med, at Nordeas milliardoverskud har overgået sig selv de seneste år. Nordea kom ud af 2013 med et overskud på omkring 30 milliarder kroner, hvilket var to procent mere end 2012-resultatet.

/ritzau/