Strejken blandt Norwegians skandinaviske piloter har varet 11 døgn og berørt over 200.000 passagerer. Nu er strejken forbi.
Her er fakta om flyselskabet, der snart flyver som normalt igen:
Norwegian er Skandinaviens næststørste flyselskab og det tredjestørste lavprisselskab i Europa.
I dag opererer Norwegian 424 ruter til 130 destinationer i Europa, Nordafrika, Mellemøsten, Thailand og USA.
Norwegian fløj 24 millioner passagerer i 2014. Selskabet er børsnoteret (2003) og har omkring 4500 ansatte.
Selskabet har 96 fly i flåden med en gennemsnitsalder på 4,8 år (per marts 2013).
Norwegian har en af de mest moderne flyflåder i Europa.
Både i 2013 og 2014 blev Norwegian kåret til Europas bedste lavprisselskab af SkyTrax Airline Awards.
Det er flypassagererne selv, der bedømmer over 200 flyselskaber over hele verden i det, der er betegnet som den mest prestigefyldte prisuddeling i flybranchen.
Kilde: Norwegian.
/ritzau/