FAKTA: Ny overenskomst til en million offentlige ansatte

Skrevet af admin

15/12/2014

Mest læste i dag

Når den sidste nytårsraket er skudt af, sætter arbejdsgiverne for det offentlige og de ansattes organisationer sig ned for at forhandle nye overenskomster hjem til omkring en million ansatte i kommuner, regioner og i staten.

Inden da har parterne udvekslet krav til nye overenskomster, da de gamle udløber 1. april 2015.

* Mandag udveksler kommunerne, KL, og fagbevægelsen krav til næste års overenskomster.

* På KL's kravliste er blandt andet et ønske om færre og bredere overenskomster. I dag er der mere end 100 overenskomster på det kommunale arbejdsgiverområde.

* I dag er 80 procent af det kommunale personale ansat efter de 20 største overenskomster.

* Ifølge KL kan færre overenskomster betyde mulighed for flere fuldtidsansættelser.

* 18. december udveksles krav mellem Centralorganisationernes Fællesudvalg, som er forhandlere for de statsansatte, og finansministeren (Moderniseringsstyrelsen).

* I januar og februar næste år forhandles der om nye overenskomster for de offentlige ansatte.

* Det forventes, at staten får overenskomsterne på plads i februar.

* Herefter følger aftaler i kommuner og regioner.

* Overenskomsterne skal være fornyet, inden de udløber 1. april 2015.

Kilder: Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier på Københavns Universitet, KL.

/ritzau/