FAKTA: Rekorder, statistik og en dommer uden røde kort

admin

|

17/11/2015

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det bliver uden tvivl en dramatisk affære, når de svenske naboer gæster Parken i den altafgørende kamp om en billet til EM-slutrunden i Frankrig næste år.

Her følger en række informationer forud for playoff-opgøret:

* Lørdagens kamp mellem Sverige og Danmark var det første opgør mellem de to hold siden 2004, hvor begge mandskaber formåede at score.

* I kampen scorede Nicolai Jørgensen sit første landskampsmål i sin 13. landskamp.

* Kampens tilskuertal var 49.053, hvilket var det højeste til en svensk-dansk landskamp siden 1969. Her overværede 50.100 personer en kamp i København.

* Lars Jacobsen spillede lørdag sin landskamp nummer 80 og deler dermed 14.-pladsen over flest landskampe med Jesper Grønkjær.

* Tirsdag kan Nicklas Bendtner med en enkelt scoring blive den første landsholdsspiller i 11 år til at runde 30 scoringer for Danmark.

* Det bliver den engelske Premier League-dommer Martin Atkinson, der tirsdag skal lede slagets gang. Dommeren har i 15/16-sæsonen ikke uddelt et eneste rødt kort i de 12 Premier League-kampe og tre Champions League-kampe, han har dømt.

* Danmarks Yussuf Poulsen er holdkammerat med svenske Emil Forsberg, der scorede til 1-0 i den første playoffkamp. De spiller begge i RB Leipzig.

* Også Daniel Wass har en holdkammerat hos svenskerne. Han spiller sammen med John Guidetti i Celta Vigo i Spanien.

Kilder: DBU

/ritzau/