FAKTA: Rødt regime faldt efter 10 dages protester

Mandag er 25-års-dagen for de begivenheder, som endte med at vælte det kommunistiske styre i Tjekkoslovakiet.

* 17. november 1989: Studenterdemonstrationer i Prag bliver mødt med vold af politistyrker. Omkring 50.000 personer deltager i demonstrationer med krav om frie valg og afsættelse af de politiske ledere.

* Protesterne spreder sig til andre dele af landet, og et par dage senere danner flere hundrede ledende systemkritikere to demokratiske oppositionsbevægelser. De to mest fremtrædende medlemmer er forfatteren og dramatikeren Vaclav Havel, der få uger senere bliver udnævnt til præsident for Tjekkoslovakiet, samt Vaclav Klaus, der i 2003 afløser Havel som Tjekkiets anden præsident.

* 27. november: Myndighederne er ikke i stand til at stoppe protesterne mod det kommunistiske styre, og efter en generalstrejke erkender regimet sit nederlag.

* 10. december: Præsident Gustav Husak træder tilbage, og en samlingsregering bliver dannet. 41 års kommunistisk styre er reelt slut.

* 29. december: Vaclav Havel indsættes som præsident efter afstemning i parlamentet.

* 30. juni 1990: Første frie valg i Tjekkoslovakiet i 46 år.

* 1. januar 1993: Tjekkoslovakiet deles i to lande - Tjekkiet og Slovakiet - efter fredelige forhandlinger.

Kilde: Den Store Danske, BBC.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip