FAKTA: Så mange har mistet retten til dagpenge

Skrevet af admin

24/06/2015

Dagens topnyheder

Den seneste opgørelse fra AK-Samvirke viser, at cirka 1200 ledige per måned i 2015 har mistet dagpengene til og med maj.

* Fra januar til maj 2015 har lidt over 6000 personer mistet dagpengeretten.

* Siden januar 2013 har cirka 56.600 personer mistet dagpengeretten. Det er dog usikkert, hvor stor en andel af de 56.600, der er kommet i arbejde igen.

* Den seneste opgørelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (Star), som viser, hvad der er sket med de ledige, der har mistet dagpengene, er fra november 2014.

* Den syv måneder gamle opgørelse fra Star viser, at godt en fjerdedel er kommet i arbejde igen, og at lige under hver tiende stod helt uden forsørgelse på daværende tidspunkt.

Kilde: AK-Samvirke

/ritzau/