FAKTA: Så meget skylder grækerne til udlandet

Skrevet af admin

18/06/2015

Mest læste i dag

Det politiske spil om Grækenlands gældskrise er spidset til forud for et møde torsdag i eurogruppen og udløbet af det eksisterende græske låneprogram 30. juni.

Grækenlands statskasse er ved at være tom, men inden for den kommende måneds tid skal grækerne betale regninger til internationale kreditorer på i alt 8,7 milliarder euro.

Kreditorerne nægter at frigive indefrosne lån til Grækenland eller tale om en ny hjælpepakke, før den græske regering binder sig til klare budgetmål og en plan for, hvordan disse mål skal nås.

Her er køen af internationale gældsposter, som Grækenland skal betale de kommende to måneder:

30. juni: 1,5 milliarder euro til Den Internationale Valutafond (IMF)

13. juli: 452 millioner euro til IMF

20. juli: 3,5 milliarder euro til Den Europæiske Centralbank (ECB)

20. juli: 25 millioner euro til Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

20. august: 3,2 milliarder euro til ECB

Kilde: Financial Times

/ritzau/