FAKTA: Så meget tjener en lokalpolitiker

Skrevet af admin

19/11/2013

Mest læste i dag

Kommunalbestyrelsesmedlemmerne og borgmesteren får løn efter, hvor stor kommunen er. Desuden afhænger byrådsmedlemmernes løn af det udvalgsarbejde, de udfører.

Byrådsmedlemmernes løn:

* I kommuner med under 80.000 indbyggere får kommunalpolitikerne et vederlag på 66.387 kroner om året.

* I kommuner med over 80.000 indbyggere får kommunalpolitikerne 79.665 kroner.

* Desuden får lokalpolitikere med hjemmeboende børn under 10 år 13.270 kroner.

* Mod et fradrag på 20.000 kroner om året kan politikerne modtage erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Det kan højst dreje sig om 1975 kroner om dagen.

* Desuden får kommunalpolitikerne et vederlag, hvis de er medlem af et udvalg, og et vederlag, hvis de er udvalgsformænd.

* Vederlaget kommer fra en samlet lønpulje til udvalgsarbejde. Hvor stor puljen er, afhænger af borgmesterens løn.

* En stikprøve foretaget af Økonomi- og Indenrigsministeriet har vist, at vederlag er i størrelsesordenen 15.000-25.000 kroner om året for et udvalgsmedlem.

* Lønningen til udvalgsformanden og næstformanden kan højst være 40 procent af borgmesterens vederlag.

Borgmesterens løn:

* Borgmesteren i kommuner med under 12.500 indbyggere får 527.889 kroner om året.

* I kommuner med 12.501-25.000 får borgmesteren 600.642 kroner.

* I kommuner med mellem 25.001 og 40.000 indbyggere får borgmesteren 659.481 kroner.

* I kommuner med mellem 40.001 og 80.000 indbyggere får borgmesteren 737.906 kroner.

* I kommuner med flere end 80.000 indbyggere får borgmesteren 737.906 kroner og et tillæg på 88.033 kroner oveni.

København, Aarhus, Odense og Aalborg:

* Byrådsmedlemmerne i Københavns Kommune får 92.942 kroner om året.

* Borgmestre i København får 737.906 kroner.

* Overborgmesteren får 737.906 kroner plus et tillæg på 187.716 kroner.

* Rådmænd i Aarhus Kommune får 659.481 kroner.

* Rådmænd i Odense og Aalborg får 600.642 kroner.

Kilde: Kommunernes Landsforening, notat fra den 21. august 2012, og Indenrigs- og Økonomiministeriet, Fakta om vederlag til kommunalpolitikere, 9. september 2013.

/ritzau/