Et flertal i Folketinget står bag den aftale, der udstikker den danske kurs over for EU på længere sigt.
Efter torsdagens folkeafstemning, hvor flertallet ville beholde det danske retsforbehold, er der debat om, hvorvidt Danmark har brug for en ny forhandling af europapolitikken. Læs om europapolitiske aftaler her:
* Regeringen fastlægger Danmarks europapolitik, men en bredere kreds af partier er enige om de overordnede linjer.
* Folketingets europapolitiske aftale er således fundamentet for den danske EU-politik på længere sigt.
* Hvis den europapolitiske aftale skal ændres, kræver det enighed blandt aftalens parter.
* De seneste aftaler om forholdet til EU blev indgået i 2008 og 2014.
* I 2008 indgik Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance en aftale, der fastlagde, hvordan Danmark skal søge at påvirke EU-samarbejdet.
* Titlen på aftalen fra 2008 er "Dansk europapolitik i en globaliseret verden". Den handler primært om Folketingets tilslutning til Lissabon-traktaten, samt hvordan de nye rammer om EU-samarbejdet bedst kan udnyttes.
* Senest blev der indgået en bred politisk aftale i 2014 mellem den daværende regering (Socialdemokraterne og De Radikale), Venstre, SF og De Konservative om Danmarks deltagelse i Europol.
* Den fastlagde blandt andet, at der skulle være folkeafstemning om at omdanne det danske retsforbehold til en tilvalgsordning.
* Aftalen er indgået mellem de partier i Folketinget, som anbefalede et ja til tilvalgsordningen, og lægger vægt på et stærkt europæisk samarbejde, hvor Danmark skal have færre forbehold.
Kilder: Udenrigsministeriet, EU-Oplysningen
/ritzau/
