FAKTA: Sådan foregår straffesager mod politifolk

Skrevet af admin

15/09/2014

Mest læste i dag

Når civile borgere kommer på kant med loven, bliver sagen efterforsket af det almindelige politi, men når politiet selv er under mistanke, træder andre regler i kraft.

* Det er Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), som efterforsker sager, hvor politifolk er mistænkt for at bryde loven.

* DUP kan indlede en efterforskning på baggrund af en anmeldelse eller af egen drift.

* DUP skal også indledende en efterforskning, hvis en person dør eller kommer alvorligt til skade i politiets varetægt, eller hvis personen dør eller skades alvorligt på grund af politiets indgriben. For eksempel, hvis politiet skyder en mand.

* DUP har samme beføjelser i efterforskningen mod politifolk, som politiet har i efterforskningen mod civile borgere.

* Når DUP har afsluttet efterforskningen, er det op til statsadvokaten at vurdere, om det tilvejebragte bevismateriale er stærkt nok til at rejse tiltalte og indbringe sagen for retten.

* DUP er ledet af Politiklagerådet, som består af en landsdommer, en universitetslærer i jura, en advokat og to repræsentanter for offentligheden.

/ritzau/