Det tværeuropæiske borgerinitiativ One of Us har onsdag fået en kurv fra EU-Kommissionen.
EU åbnede i april 2012 mulighed for, at borgerne kan få mere direkte indflydelse på EU's lovgivning. Dog uden garanti for, at borgerne faktisk får de love, de har bedt om.
- Her er de formelle krav:
* Lav en borgerkomité med mindst syv personer fra syv forskellige lande.
* Registrer initiativet hos EU-Kommissionen med blandt andet titel, resume, formål, henvisning til relevante bestemmelser i EU's traktater og oplysninger om komitéens medlemmer.
* Kommissionen har to måneder til at svare.
* Hvis initiativet bliver godkendt, har initiativtagerne et år til at indsamle mindst en million underskrifter, der skal kunne verificeres og fordele sig ligeligt mellem mindst syv EU-lande.
* De godkendte underskrifter sendes til EU-Kommissionen med oplysning om, hvorvidt nogen har givet penge at støtte initiativet.
* Initiativet fremlægges for kommissionen og i en offentlig høring i parlamentet. Herefter tager kommissionen begrundet stilling til, om den vil arbejde videre med initiativet og komme med et lovforslag.
- Kun ét andet borgerinitiativ - om retten til rent drikkevand og sanitet - er helt færdigbehandlet som en delvis succes for initiativtagerne.
24 er blevet afvist, fordi de ikke opfyldte kravene. Syv er trukket tilbage af initiativtagerne. Fem er ved at blive behandlet, og for ottes vedkommende er der stadig ved at blive indsamlet underskrifter.
Kilde: EU-Parlamentet og hjemmesiden www.ec.europa.eu/citizens-initiative
/ritzau/