FAKTA: Sådan har professor og styrelse mailet om rapport

Skrevet af admin

01/12/2014

Mest læste i dag

* Søndag trak professor Gaim Kibreab fra London South Bank University sin medvirken i en ny rapport om situationen i Eritrea tilbage.

* Rapporten er udarbejdet af Udlændingestyrelsen efter en såkaldt fact finding mission til det østafrikanske land og nabolandet Etiopien.

* Professoren mener, at hans budskaber er klippet ind i forkerte sammenhænge.

* Udlændingestyrelsen påpeger derimod, at forskeren har haft rapporten til gennemsyn og har sendt en mail, hvor han takker for en informativ og velskrevet rapport.

* Både Gaim Kibreab og Udlændingestyrelsen har videresendt mails til Ritzau for at underbygge deres standpunkt:

* Den 14. november sender professoren sine rettelser til rapporten i en mail til Udlændingestyrelsen.

* Samme dag spørger styrelsen i en mail professoren, om de må citere ham for de oplysninger, han har givet under et møde i London. Det bekræfter han og henviser til de rettelser, han samme dag har fremsendt.

* Den 25. november offentliggøres rapporten, som Udlændingestyrelsen samme dag fremsender til Gaim Kibreab.

* Fire timer senere kvitterer professoren med en mail, hvor han skriver: "Thank you so much for this well-written informative report".

* To dage senere, den 27. november, sender professoren en mail til Udlændingestyrelsen, hvor han skriver, at styrelsen ikke har fulgt hans rettelser, og at han ikke mener at have godkendt det udkast, som han har fået tilsendt.

* "I would therefore like to be dissociated myself from your report and its conclusions," skriver professoren.

* Han beder samtidig styrelsen om at offentliggøre, at han trækker sin medvirken til rapporten tilbage.

* Søndag den 30. november fortæller Gaim Kibreab til flere danske medier, at han har trukket sin medvirken tilbage.

Kilder: Udlændingestyrelsen og Gaim Kibreab

/ritzau/