FAKTA: Sådan rammer det iranske sanktionsstop

Skrevet af admin

17/01/2016

Dagens topnyheder

Iran har lidt under økonomiske sanktioner fra det internationale samfund i knap ti år.

Men efter indgåelsen af en aftale om det iranske atomprogram sidste år er en række af sanktionerne nu blevet ophævet.

Her er ti væsentlige områder, hvor sanktionerne ophører:

* Eksport af iransk olie og gas til EU kan genoptages

* Vestlige selskaber kan levere udstyr til Irans olie- og gasfelter

* Vestlige forsikringsselskaber kan igen forsikre iranske olieforsendelser

* Det generelle forbud mod at lave forretninger med Irans energisektor fjernes

* Iranske banker vil igen blive koblet på det internationale pengeoverførselssystem Swift

* Udenlandske banker må udstede lån, som bidrager til at finansiere handler med Iran

* Iran får ifølge dpa adgang til mindst 100 milliarder dollar fra olieindtægter, der er fastfrosset i udlandet. Reuters skriver dog, at det drejer sig om 50 milliarder dollar ud af de 100 milliarder dollar.

* Sanktionerne mod iranske selskaber og hundredvis af enkeltpersoner koblet til atomprogrammet ophæves

* Boeing og Airbus må sælge fly og flydele til Irans civile luftfartsindustri

* Vestlige bilproducenter kan igen eksportere til Iran

En række sanktioner vil fortsat gælde i adskillige år, herunder sanktioner rettet mod Irans missilprogram og handel med tunge våben.

Samtidig kan de ophævede sanktioner genindføres, hvis Iran ikke fortsat lever op til sin del af aftalen.

Kilder: dpa

/ritzau/