Forside Nyheder Fakta: Sådan ser FE på truslen fra Rusland

Fakta: Sådan ser FE på truslen fra Rusland

Fakta: Sådan ser FE på truslen fra Rusland

Lige nu læser andre

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) har fredag taget afstand for den krænkelse af svensk farvand, som en ukendt ubåd har foretaget.

Ministeren vil ikke spekulere i ubådens oprindelse, men han henviser til den seneste risikovurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), som udkom for få uger siden.

Her står der følgende om i situationen i Østersøen:

* “Under Ukraine-krisen var der i sommeren 2014 en markant stigning i russisk militær flyaktivitet i Østersøen. Den øgede intensitet skyldtes primært en omfattende russisk flyøvelse i Østersøen, som var den største i området siden 1991.”

Læs også

* “Selv om der for det meste var tale om kendte flyvemønstre, var en del af aktiviteten også af en mere offensiv karakter end set i mange år og har sandsynligvis også omfattet simulerede missilangreb med taktiske fly mod dansk territorium.”

* “Det er meget sandsynligt, at øvelsen blev gennemført som direkte modtræk til vestlige militære øvelser og øget vestlig militær tilstedeværelse i de tre baltiske lande, Polen og i Østersøen, og at de mere offensive elementer i vid udstrækning skal ses i dette lys.”

* “Det er endnu for tidligt at vurdere, om de fremtidige russiske militære aktiviteter i Østersøområdet fortsat vil omfatte denne type mere offensiv adfærd, det vil sige om normalbilledet er ved at blive forandret.”

* “Det er muligt, at elementer af den nye flymilitære adfærd, der kunne konstateres i sommeren 2014, også i de kommende år vil være en del af Ruslands flymilitære aktivitet i dansk nærområde.”

* “Ruslands strategiske flyvninger i Østersøområdet vil med stor sandsynlighed fortsætte.”

* “Det er sandsynligt, at der i de kommende år vil være en let stigning i flyvninger med taktiske fly og indhentningsfly i Østersøregionen. Det er også muligt, at antallet af patruljeflyvninger med strategiske bombefly vil øges i mindre omfang.”

* “Den langsigtede udvikling for de strategiske patruljeflyvninger peger dog i retning af lavere aktivitet.”

* “Der er ingen tegn på, at Rusland i dag udgør en øget direkte militær trussel mod dansk territorium.”

* “Det er dog endnu for tidligt med sikkerhed at vurdere de langsigtede konsekvenser af den øgede spænding mellem Rusland og Vesten, og hvordan den russiske militære adfærd vil udvikle sig i de kommende år.”

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK