FAKTA: Sådan udnævner Danmark sin kommissær

Skrevet af admin

12/07/2014

Dagens topnyheder

En tredjedel af EU's lande er allerede kommet med deres bud på, hvem der skal være nye kommissærer. Men endnu har den danske regering ikke udpeget nogen.

Her kan du læse, hvordan Kommissionen bliver udnævnt.

* Luxembourgeren Jean-Claude Juncker, som på tirsdag formentlig bliver bekræftet som ny kommissionsformand, ventes med det samme herefter at gå i gang med at sætte sit hold.

* Med formanden består EU-Kommissionen af i alt 28 kommissærer - én kommissær per medlemsstat. Kommissærerne indstilles af de enkelte landes regeringer. Hvert land indstiller én kandidat.

* I Danmark er traditionen, at statsministeren sikrer, at flertallet i Folketinget ikke er imod udnævnelsen af den danske kommissær.

* Sammen med formanden for EU-Kommissionen indstiller ministerrådet de øvrige personer, som rådet bliver foreslået, bliver udnævnt til kommissærer.

* Den samlede kommission skal godkendes i Europaparlamentet. Det sker efter en høring af den enkelte kandidat i fagudvalg for kommissærkandidatens kommende ansvarsområde.

* Parlamentet kan ikke nedlægge veto mod en enkelt kommissær. Men der foretages ofte ændringer i kandidatlisten, hvis der er optræk til, at en kandidat bliver årsag til, at kommissionen ikke bliver godkendt.

* Formanden for EU-Kommissionen og de 27 indstillede kommissærer godkendes af EU-Ministerrådet med kvalificeret flertal. Modsat Europaparlamentet kan EU-Ministerrådet afvise en enkelt kommissær.

* Kommissionen bliver udpeget for fem år i træk. Den 1. november i år skal den nye kommission efter planen være på plads. Men hvis den ikke bliver godkendt af Europaparlamentet, kan udnævnelsen trække i langdrag.

Kilde: Folketingets EU-oplysning.

/ritzau/