FAKTA: Små børn skal væk fra skærmen og tumle mere

Skrevet af admin

27/01/2016

Dagens topnyheder

Sundhedsstyrelsen er for første gang kommet med anbefalinger for fysisk aktivitet for børn i alderen nul til fire år. Børn i den alder bør bevæge sig mest muligt, lyder opfordringen til forældre og institutioner.

Sundhedsstyrelsen deler anbefalingerne op i to aldersgrupper.

Fra 0-1 år:

Børn under et år bevæger sig spontant, og bevægelse styrker deres motoriske udvikling. De bruger kroppen til at udforske omgivelserne med og til at skabe kontakt til andre. Gennem bevægelse lærer de også deres krop at kende. Derfor er det vigtigt at give barnet mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen.

* Lad barnet ligge så meget som muligt på maven, når det er vågent (styrker ryg og arme).

* Sørg for, at barnet bevæger sig på forskellige måder i løbet af dagen (styrker motorik).

* Sørg for, at barnet kan bevæge sig frit (undlad skråstol, autostol og høj stol mest muligt).

Fra 1-4 år:

Børn mellem et og fire år bevæger sig spontant, og bevægelse styrker deres motoriske udvikling. De bruger deres krop og bevægelser til at udforske omgivelserne med og til at skabe kontakt til andre. Gennem bevægelse lærer de også deres krop at kende. Derfor er det vigtigt at give barnet mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen.

* Sørg for, at barnet bevæger sig på forskellige måder i løbet af dagen (styrker motorik).

* Sørg for, at barnet kan bevæge sig frit (undlad skråstol, autostol og høj stol mest muligt).

* Begræns skærmtid.

Kilder: Sundhedsstyrelsen

/ritzau/