FAKTA: Svært at finde seniorjob til alle

Skrevet af admin

23/01/2015

Dagens topnyheder

I flere kommuner kniber det med at finde seniorjob til alle, der har krav på det.

Her et kort rids af ordningen, der blev indført i 2006 og forlænget i forbindelse med loven i 2011 om senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

På grund af efterlønsreformen er alderen for, hvornår man kan få et seniorjob hævet. En person med ret til efterløn som 62-årig kan tidligst få et seniorjob som 57-årig.

Staten giver kommunerne et tilskud for hvert seniorjob. I efteråret 2014 blev der sat rekord med 4500 personer i seniorjob.

For at være kvalificeret til et seniorjob, skal du:

* Være ledig

* Være medlem af en a-kasse

* Betale ind til efterløn

* Have opbrugt retten til dagpenge tidligst fem år før efterlønsalderen

* Samt (med virkning fra februar 2014) have opbrugt retten til den midlertidige arbejdsmarkedsydelse

Og det har du krav på:

* Kommunen skal finde et seniorjob senest to måneder efter ansøgning

* Kommunen har pligt til at ansætte dig i kommunen

* Ansættelse på almindelig vilkår og med overenskomstmæssig løn

* Job på fuld tid (30 timer til deltidsforsikrede)

Kilder: Beskæftigelsesministeriet, AK Samvirke

/ritzau/