* Et nyt europæisk enhedspatent vil gøre det lettere for virksomheder og opfindere at få patent på en idé eller et produkt i 25 EU-lande på én gang.
* Men allerede i dag kan man få udstedt patenter hos den europæiske patentmyndighed, EPO, som dog skal valideres i alle de ønskede lande.
* Sidste år fik EPO 265.690 ansøgninger i alt.
* Heraf kom 171.785 ansøgninger fra lande uden for det europæiske patentsamarbejde, som i dag tæller 38 lande.
* Her er toppen af listen over lande med flest patentansøgninger i Europa:
1. USA: 64.967 ansøgninger.
2. Japan: 52.437 ansøgninger.
3. Tyskland: 32.022 ansøgninger
4. Kina: 22.292 ansøgninger.
5. Sydkorea: 16.857 ansøgninger.
6. Frankrig: 12.417 ansøgninger.
7. Schweitz: 7966 ansøgninger
8. Holland: 7606 ansøgninger
9: Storbritannien: 6496 ansøgninger
* Sverige søgte 5004 gange, Finland søgte 2818 patenter, mens Danmark søgte 2397 patenter. Norge fik sendt 806 ansøgninger af sted.
* En del lande nøjedes med at søge ét enkelt patent hos EPO. For eksempel Albanien, Iran, Nordkorea og Senegal.
* Der er endnu ikke lavet opgørelser over, hvor mange af patentansøgningerne der rent faktisk ender med et godkendt patent.
Kilde: EPO
/ritzau/