I år er det blandt andet den danske skuespiller Mads Mikkelsen, som skal være med til at afgøre, hvem der modtager den prestigefyldte filmpris Guldpalmen på filmfestivalen i Cannes. Formand for juryen bliver den australske instruktør George Miller.
* I 2012 var Mads Mikkelsen selv vinder af en af de helt store priser i Cannes, da han blev kåret som Bedste Mandlige Hovedrolle for sin præstation i Thomas Vinterbergs film "Jagten".
* Det er 69. gang, filmfestivalen i Cannes i Sydfrankrig bliver afholdt.
* Festivalen strækker sig fra den 11. til den 22. maj.
* Festivalen skulle have været afholdt første gang i 1939, men måtte udsættes på grund af krigen. Derfor var det først i 1946, den første gang fandt sted.
* Festivalen bliver især brugt til at fremvise europæiske film. Både filmstjerner, instruktører og producere deltager i festivalen, der bliver massivt dækket af medier fra hele verden.
* Den danske instruktør Nicolas Winding Refn har mulighed for at tage prisen Guldpalmen med sig hjem fra årets filmfestival i Cannes. Nicolas Winding Refns film "The Neon Demon" er udtaget til at være med i hovedkonkurrencen.
* Filmfestivalens mest prestigefyldte pris er Guldpalmen, som de danske instruktører Lars von Trier, og Bille August tidligere har vundet. Sidstnævnte endda to gange.
* Woody Allens åbner årets festival med premieren på sin nyeste film "Café Society".
/ritzau/