Familie lagde æg fra supermarked i rugemaskine: Se, hvad der kom ud af den

Skrevet af admin

02/08/2016

Dagens topnyheder

Det startede som en joke, da Lene Andersens veninde udfordrede hende til at prøve at lægge 18 nyindkøbte æg fra et Rema 1000-supermarked ind i familiens rugemaskine.

Det kunne jo være, det blev til kyllinger, drillede veninden hende. Det prøvede Lene Andersen og hendes to børn på fem og syv år så, men de havde næppe regnet med resultatet, der viste sig 21 dage senere:

- En veninde sagde, at jeg måtte prøve at udklække dem, og så prøvede jeg for sjov. Jeg blev overrasket, da det viste sig, at der var liv i ægget, siger Lene Andersen til det norske medie NRK.

Ud kom en lille kylling: En levende, friskklækket kylling, der i dag lever sammen med familiens andre kyllinger, som de har købt (udklækket vel at mærke) og holder som husdyr i deres hjem i Storslett, Nordnorge.

Familien har tidligere forsøgt at klække æg fra lokale gårde ud med held hele tre gange, men de havde ikke regnet med, at æggene fra det lokale supermarked kunne blive levedygtige, hvis de kom under en varmelampe.

Kommunikationschef i Rema 1000, Øyvind Arum, siger til flere medier, at:

- Æggene gennemlyses og kvalitetssikres, før de nedkøles i en butik. Så når nogen benytter en rugemaskine og får udklækket en kylling, er det intet mindre end et mirakel.

Læs også: Aldi udelukker buræg i alle deres butikker verden over

Følg Dagens Forbrug for flere lignende artikler: