Far fører 11-årig datter op ad kirkegulvet - Forklaringen er utrolig

Skrevet af Michael Lauritsen

02/04/2014

Dagens topnyheder

Når dagen kommer, hvor 11-årige Josie Metz skal giftes, så bliver det ikke hendes far, Jim, der kommer til at fører hende op ad kirkegulvet. Men takket være en fotograf fra Californien, så har den 11-årige - og hendes far - alligevel fået oplevelsen sammen.

Det skriver Huffington Post.

Da 62-årige Jim fik konstateret kræft i bugspytkirtlen, besluttede han og konen Grace at hyre fotografen, Lindsey Villatoro.

Lindsey Villatoro driver Love Song Photography og tilbyder familier, der er ramt af alvorlig sygdom, at skabe og fotografere store oplevelser.

SE OGSÅ: Denne dreng har ikke respekt for sin far - men så afsløres en hemmelighed

Således håbede forældrene, at Josies sidste fødselsdag i selskab med faderen, kunne blive en uforglemmelig en af slagsen.

Men den ene idé tog pludselig den anden. Og i stedet foreslog Lindsey Villatoro at lave et bryllup for pigen, så faderen kunne få lov at opleve at give sin datter væk.

Der blev skaffet blomster, bryllupskage, en ring og endda en bryllupskjole fra L.A Fashion Week. Dog ingen brudgom.

- Jeg mødte Josie på dagen. Hun blev en smule overrumplet, da hendes mor hentede hende i skolen og fortalte det. Hun skulle lige bruge et øjeblik. Men senere sagde hun; 'det er den bedste dag i mit liv', siger Lindsey Villatoro til Huffington Post.

Følg Dagens.dk på Facebook - Altid gratis nyheder og underholdning

Fotografen har klippet samtlige billeder fra brylluppet sammen og lavet filmen: 'Walk me down the Aisle Daddy'. (Se den i bunden af artiklen).

- De (familien red.) vil have historien ud for at folk skal kende Jim og føle sig som en del af hans familie. Der kommer en dag i den nærmeste fremtid, hvor han ikke er her mere. Så for alle, der kan se disse øjeblikke og føle sig forbundet til det, er det stort. Målet, når jeg lavet den slags, er at bevare personen, forklarer Lindsey Villatoro.

SE BRYLLUPPET HERUNDER: