FBI forpurrede dødelige angreb i USA omkring 4. juli

De amerikanske myndigheder forpurrede flere angreb, der skulle have fundet sted omkring 4. juli, dagen hvor USA's uafhængighed bliver markeret landet over.

Mere end ti personer havde planlagt at udføre dødelige angreb, nogle af dem planlagt til at finde sted 4. juli, lyder det fra FBI-direktør James Comey.

Det fremgår ikke umiddelbart, om der var forbindelser mellem nogen af angrebene.

Personerne var angiveligt inspireret af online-materiale, som den yderliggående gruppe Islamisk Stat bruger til rekruttering. Meldingen fra Comey er, at personerne er blevet anholdt i løbet af de seneste fire uger.

FBI og det amerikanske ministerium for national sikkerhed udsendte advarsler til landets lokale politimyndigheder om at være på vagt for angreb på den amerikanske uafhængighedsdag.

Der fandt ikke nogen angreb sted på dagen.

Comey vil ikke oplyse, hvor mange angreb, der er blevet sat en stopper for, eller hvilke præcise mål, de var rettet mod.

Ifølge Comey er der i USA adskillige mennesker, der er mistænkt for at være under indflydelse af Islamisk Stat, som gemmer sig bag krypteret data.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip