Forside Nyheder FC Midtjylland knuser duksene fra Randers

FC Midtjylland knuser duksene fra Randers

FC Midtjylland knuser duksene fra Randers

Lige nu læser andre

Indtil tirsdag aften var håndboldkvinderne fra Randers HK ubesejrede i Dame Håndbold Ligaen, men det blev der lavet godt og grundigt om på.

FC Midtjylland slog så sent som i onsdags rivalerne så sikkert som 31-23 i pokalturneringen, og tirsdag aften var der ligeledes store klø til Randers-spillerne. Denne gang i liga-sammenhæng.

32-25 stod der på tavlen efter de 60 minutter, og det var hele aftenen igennem svært at se, at Randers inden kampen var ubesejret tophold i ligaen med otte sejre i otte kampe.

Randers var godt nok fint med i første halvleg og førte således 10-8, men herfra stod der FC Midtjylland på det hele. Gæsterne gik fra 8-10 til 16-10 med otte scoringer på stribe, og tavlen viste 18-11 i midtjysk favør ved pausen.

Læs også

Længe flirtede gæsterne med en sejr på 10 mål, men til slut i kampen lykkedes det hjemmeholdet at tage lidt af styrken af den ellers syngende lussing, de fik af midtjyderne.

Midtjylland har i det hele taget medvind for tiden. I weekenden sikrede holdet sig adgang til hovedrunden i Champions League med en sejr på 26-25 over FTC-Rail Cargo Hungaria.

FC Midtjylland-træner Helle Thomsens spillere kan så småt begynde at drømme om Champions League-titlen, da kun turneringens otte bedste hold deltager i hovedrunden.

Og bedømt ud fra tirsdagens kamp kan de også sagtens drømme om en gentagelse af sidste års triumf med både DM-guld og pokaltitel.

Randers topper trods nederlaget stadig ligaen med 16 point for ni kampe – et point mere end FC Midtjylland.

/ritzau/

Læs også

Ads by MGDK