FC Vestsjælland henter Peter Nymann

admin

|

22/12/2013

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Superligaklubben FC Vestsjælland opruster i kampen for at undgå nedrykning fra Superligaen. Slagelse-klubben henter Peter Nymann, oplyser klubben på sin hjemmeside.

Peter Nymann kan se tilbage på toogethalvt år i svenske Djurgården, men nu vender han tilbage til dansk fodbold. Således har han skrevet under på en toårig kontrakt med oprykkeren FC Vestsjælland.

Inden Nymann skiftede til svensk fodbold, optrådte han for Sønderjyske, OB og Esbjerg. Han står desuden noteret for en enkelt optræden på det danske A-landshold.

I FC Vestsjælland får han Ove Pedersen som træner, og de to kender hinanden fra deres fælles fortid i Esbjerg.

Nu kan FC Vestsjælland i stedet kæmpe mod netop Esbjerg om at undgå nedrykning, da Esbjerg ligger placeret lige under nedrykningsstregen, mens FC Vestsjælland ligger lige over. To point adskiller holdene.

Peter Nymann kan få Superliga-comeback, når FC Vestsjælland møder Sønderjyske 21. februar.

/ritzau/

Ads by MGDK