John Dueholm forlader posten som bestyrelsesformand for Parken Sport & Entertainment, selskabet bag FC København.
Det meddeler selskabet i en fondsbørsmeddelelse.
Heri står der, at John Dueholm ikke genopstiller til bestyrelsen for selskabet, som 15. april holder generalforsamling.
En ny formand ser ud til at blive Bo Rygaard.
- Bestyrelsen har herudover indstillet Bo Rygaard til nyt medlem af bestyrelsen, og det er bestyrelsens hensigt efterfølgende at vælge Bo Rygaard til formand for bestyrelsen, står der endvidere i fondsbørsmeddelelsen.
/ritzau/