FC København skal møde Esbjerg i DBU Pokalens semifinale. Den anden semifinale bliver et opgør mellem FC Vestsjælland og Sønderjyske.
Semifinalerne afvikles over to kampe, og FCK starter i Parken, mens Esbjerg måske har en lille fordel af at slutte af på hjemmebane.
I den anden semifinale skal Sønderjyske en tur til Slagelse i det første opgør mellem de to fodboldklubber.
Det giver både FC Vestsjælland og Sønderjyske en historisk mulighed for at nå i klubbernes første pokalfinale.
Torsdag gik Esbjerg videre fra kvartfinalen med en 4-2-sejr hjemme over AaB, som ellers var foran med 2-0 ved pausen.
FCK måtte efter 120 målløse minutter ud i forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence for at slå Randers ud af turneringen.
De første pokalsemifinaler spilles 15. og 16. april, mens der er returopgør to uger senere.
/ritzau/