FCK starter uden sit angrebs-es i Helsinki

FC København starter uden holdets Europa League-topscorer Nicolai Jørgensen, når holdet klokken 21.05 møder HJK Helsinki på udebane.

Fravalget af den stærke offensivspiller er ganske overraskende, da Jørgensen scorede begge mål, da FCK vandt det omvendte møde i København med 2-0. I stedet starter Steve De Ridder i front ved siden af Andreas Cornelius.

Manager Ståle Solbakken havde på forhånd annonceret, at han ville tage højde for, at torsdagens kamp i Finland spilles på kunstgræs, når han valgte sin startopstilling.

I forsvaret har Solbakken set bort fra Mathias "Zanka" Jørgensen, der må vige pladsen for svenske Per Nilsson.

Københavnernes midterforsvar bliver således en ren svensk konstellation med Nilsson og Mikael Antonsson.

FCK har brug for en sejr, hvis holdet skal bevare en realistisk chance for at spille sig videre til forårets knockout-fase. Københavnerne har fire point efter de fire første spillerunder, mens topholdene Club Brugge og Torino har henholdsvis otte og syv point.

FCK's startopstilling (4-4-2) ser ud som følger:

Stephan Andersen - Tom Høgli, Mikael Antonsson, Per Nilsson, Pierre Bengtson - Rurik Gislason, Thomas Delaney, Daniel Amartey, Alexander Kacaniklic - Andreas Cornelius, Steve De Ridder

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip