FCN-anfører om 0-0 i Esbjerg: Tyveri at vi får point

FC Nordsjælland slap mandag aften af sted fra Blue Water Arena i Esbjerg med et 0-0-resultat i en kamp, hvor ikke meget fungerede for de teknisk stærke nordsjællændere.

Cheftræner i Farum-klubben, Ólafur Kristjánsson, erkendte efter kampen, at hans hold havde det svært overfor et aggressivt spillende Esbjerg-mandskab.

- Det var en kamp, hvor vi aldrig fik ro i vores spil, og Esbjerg var gode til at stresse os, siger han og fortsætter:

- Esbjerg skabte klart de fleste chancer og spillede bedst, så vi håbede bare på, som kampen skred frem, at vi kunne lukrere på en omstilling eller en standardsituation, men det lykkedes desværre ikke.

Anfører i FC Nordsjælland, Patrick Mtiliga, var på linje med sin islandske cheftræner i vurderingen af kampen.

- Vi fik et point, og det er vi tilfredse med nu. Tyveri er vist et meget sigende ord om vores udbytte, siger venstrebacken og uddyber om FC Nordsjællands efterår som helhed:

- Vi er med i den ende af tabellen, hvor vi før sæsonen havde håbet, vi ville være. Vi fik en lidt uklar start, hvor der var lidt i tvivl om, hvad vi kunne præstere, da der har været en del ændringer i og omkring holdet. Alt i alt har det været godkendt.

- Vores første halvdel af efteråret var godt, mens vi haltede lidt efter i de sidste kampe. Jeg mener dog, vi har sluttet fint af med en god sejr i sidste weekend over Brøndby og et lidt heldigt point i Esbjerg, siger Patrick Mtiliga.

FC Nordsjælland overvintrer med det uafgjorte resultat på en femteplads i Superligaen, hvor det er blevet til 25 point i 17 kampe. Nordsjællænderne åbner forårssæsonen med en hjemmekamp på Farum Park, hvor Randers FC kommer på besøg.

/ritzau/

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip