FDB’s Grønne Idépris gik til Aalborg, København og Vejen

Skrevet af Elo Christoffersen

20/11/2012

Mest læste i dag

I et stærkt finalefelt til årets Grønne Uddannelsespris kom Vejen Gymnasium og HF ind på en flot 3. plads, da der i dag blev uddelt priser til de mest innovative, grønne idéer blandt landets gymnasiale uddannelser.

Inden prisuddelingen havde Rikke, Nanna, Trine, Marta og Liv slået 26 andre gymnasier og sikret sig den ene ud af tre finalepladser blandt mere 700 studerende fra hele landet, der deltog konkurrencen.

Aalborg Katedralskole løb med 1. pladsen, mens Sankt Annæ gymnasium i København kom ind på 2. pladsen. Vejen gymnasium og HF vandt 3. pladsen for idéen om at sætte QR-koder på varerne, så man får inspiration til bruge de sidste rester i køleskabet.

QR-kode giver opskrifter og gode råd

Hver dag smider vi store mængder mad ud derhjemme. Det bliver til 63 kilo mad pr. dansker om året, og det koster en almindelig familie ca. 10.000 kr. på husholdningsbudgettet.

Det vil Rikke, Nanna, Trine, Marta og Liv lave om på med idéen om den smarte QR-kode. Når man scanner QR-koden med sin smartphone, får man opskrifter på lækker restemad og gode råd om opbevaring.

Uddannelsesprisen er et resultat af et samarbejde mellem FDB og Fonden for entreprenørskab – Young Enterprise.