Fem-årig dreng bag flere sex-overgreb i børnehave

Skrevet af Michael Lauritsen

05/12/2013

Dagens topnyheder

Gennem det seneste halve år har en dreng på fem år på groveste vis forulempet andre børn seksuelt i Børnehuset Lindely i Herning.

Det skriver aoh.dk.

Drengen har angiveligt truet 12 børn i børnehaven til at tage tøjet af, slikket på deres kønsdele og puttet ting op i numsen på dem.

En mor fortæller til aoh.dk, at hun måtte tage sin søn med til vagtlægen, fordi den fem-årige dreng havde proppet et agern op i numsen på ham. En tre-årig drengs mor mener, at personalet i børnehaven har forsøgt at dysse sagen ned i stedet for at tage hånd om den.

Flere oprørte forældre kræver nu, at både ledelse og bestyrelse trækker sig.

Knud Haaning Andersen, formand for Børnehuset Lindelys bestyrelse, mener ikke, at bestyrelse og ledelse kunne have 'gjort det anderledes'.