Fem grunde til at teenagere ikke bør stå tidligt op

Skrevet af Marie Milling

23/03/2015

Dagens topnyheder

1. Det er naturligt med mere søvn.
De kloge hoveder på området påstår, at alder er afgørende for, hvor meget søvn man skal have.

Teenagere skal faktisk have mere søvn, og med de gængse sovetider blandt unge, kan det være svært at nå de ni timer, de ca. skal have hver nat, inden vækkeuret ringer.

2. De er i søvnmangel
Når man tvinger en ung person til at stå op klokken 6.30, kan det sammenlignes med, hvis nogen på 50 år tvinges til at stå op klokken 4.30.
I længden kan det betragtes som tortur, mener forskere. Og de fleste unge får ikke den mængde søvn, de skal have. Det skriver Medical News Today.

3. For lidt søvn kan give bumser
Medical news today, et amerikansk medicinsk tidsskrift, skriver desuden, at teenagere, som ikke får nok søvn, er tilbøjelige til at få mere uren hud.

4. Dårligere resultater i skolen
Hvis de unge ikke får deres nattesøvn kan det også resultere i, at de ikke får gode karakterer. Der er nemlig en direkte sammenhæng mellem, om teenagere får nok søvn, og om de klarer sig godt i skolen

5. Dårligt psykisk helbred
Når teenagere ikke får, den søvn de skal have, er der større chance for, at de får psykiske problemer som  depression eller selvmordtanker. Det skriver Sol.no.

Så kender der er desværre noget om snakken, når din teenager siger, at det er meget vigtigt, de får lov til at sove lidt længere.