Ferguson er fri for uroligheder under Thanksgiving

For første gang i denne uge er der ikke store grupper af demonstranter på gaderne i Ferguson, der er en forstad til den amerikanske by St. Louis.

Byen har været centrum for sagen om drabet på den sorte teenager Michael Brown, der i august blev skudt af en politibetjent. Betjenten, Darren Wilson, gik i denne uge fri for tiltale i sagen, hvilket skabte store demonstrationer over hele USA.

En del af årsagen til torsdagens mere fredfyldte gadebillede i Ferguson er Thanksgiving, taksigelsesfesten, hvor amerikanerne traditionen tro samles med venner og familie om middagsbordene og spiser kalkun, til maveskindet ikke kan strække sig længere. Barsk amerikansk vintervejr er også med til at holde folk inden døre.

Nogle indbyggere har brugt dagen på at give butikker med brædder for ruderne et ansigtsløft, mens andre har været et smut i kirke.

- Jeg tror nok på Gud til at vide, at vi vil bygge byen op igen, siger præsten Carlton Lee, hvis kirke blev brændt ned under mandagens optøjer.

Han fortæller, at han har modtaget dødstrusler, og at han var sønderknust, da han så sin kirke brænde. Men "livet går videre", siger han.

Selvom freden umiddelbart har sænket sig over Ferguson, er det stadig tydeligt, at der er tale om en by, hvor uroen ulmer.

Nationalgardens væbnede mandskab er fortsat til stede foran indkøbscentre ved siden af tunge køretøjer, og gaderne bærer præg af ugens mange ildspåsættelser og indbrud.

Flere end 400 personer er siden mandag blevet anholdt i kølvandet af en storjurys afgørelse om ikke at rejse en sag mod betjent Darren Wilson.

Det førte til demonstrationer i en lang række byer over hele USA, heriblandt New York, Los Angeles, Dallas, Atlanta, St. Louis og cirka 165 andre byer.

/ritzau/AFP

 

Top partnere


Lån penge
Find det bedste lån til dig, der lige står og mangler penge her og nu til en rejse eller en ny computer.


Vejle24
Vejles nye netavis med seneste nyt fra Vejle og omegn.


Sammenlign sikre og regulerede casino-sider i Danmark. Udforsk de bedste online casinoer på www.bedrageri.com/online-casino


På Samlino.dk kan du beregne og sammenligne lån til bil på tværs af 15+ selskaber. Prøv i dag på www.samlino.dk/laan/billaan
 

Dagens Gossip