Ferieafløser lænsede plejehjembeboers konto

Skrevet af Elo Christoffersen

17/10/2012

Dagens topnyheder

En 45-årig ferieafløser på plejehjemmet Møllegården i Vrå blev i går idømt 30 dages ubetinget fængsel for tilbage i 2010, at have stjålet et dankort fra en plejehjembeboer og efterfølgende uberettiget at have tømt kontoen for 19.000 kroner.

I forskellige hæveautomater hævede den 45-årige over fire gange beløb i både Vrå og Hjørring, skriver nordjyske.dk.

I Retten i Hjørring erkendte ferieafløseren det hele, men udbad sig 14 dages betænkningstid med henblik på en eventuel anke af dommen.

Foto: Dreamstime.com.