Feriegæster: Spies' familiehoteller er Thailands bedste

Elo Christoffersen

|

15/03/2013

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et af Spies’ egne resorts på Phuket, Sunwing  Kamala Beach, er netop blevet valgt til det bedste familiehotel i Thailand. Bag valget står brugere af TripAdvisor, der har peget på de bedste hoteller i en lang række kategorier.

Spies tilbyder i alt omkring 700 hoteller og blandt dem ligger Sunwing Family Resorts også ofte i toppen, når egne gæster giver karakter.

Også rejsearrangørens andet familiehotel på Phuket, Sunwing Bangtao Beach, blev stemt ind på Top 10 listen over de bedste familiehoteller i danskernes foretrukne rejseland i Det fjerne Østen.

- Vi arbejder hårdt på at udvikle og tilpasse vort familiekoncept ud fra vores visioner og gæsternes ønsker. Vi har nu 13 Sunwing Family Resorts fra Thailand i øst over Middelhavs-området til Tenerife i vest. I dag bor 55 pct. af vore gæster på vore egne hoteller, der også omfatter 12 Sunprime-hoteller for voksne uden børn, fortæller produktchef Carlos Cebrian fra Spies.

Læs flere nyheder om ferie her

Det prisvindende hotel ligger i en have ved den otte kilometer lange og populære Kamala-strand. Her findes et væld af pools og en børneklub med maskotterne Lollo og Bernie som samlingspunkter.  På hotellet findes også spa og fitness-center med SATS-instruktører.