Forside Nyheder FIA: Bianchi er i kritisk men stabil tilstand

FIA: Bianchi er i kritisk men stabil tilstand

FIA: Bianchi er i kritisk men stabil tilstand

Lige nu læser andre

Den franske Formel 1-kører Jules Bianchi (Marussia) befinder sig i en kritisk, men stabil tilstand efter søndagens ulykke på Suzuka-banen i Japan.

Det oplyser den internationale motorsportsunion, FIA, mandag eftermiddag.

– Det skal dog understreges, at det er meget, meget alvorligt, siger FIA-talsmand Matteo Bonciani foran hospitalet nær Suzuka-banen, hvor ulykken skete.

Jules Bianchi kom slemt til skade mod slutningen af grandprixet, da han skred ud på den regnvåde bane og kolliderede med et køretøj, der var kommet ind på banen for at hjælpe den tyske kører, Adrian Sutil (Sauber).

Læs også

Jules Bianchi blev søndag opereret i hovedet efter det voldsomme sammenstød.

Briten Lewis Hamilton (Mercedes) vandt løbet i Japan og fører også kampen om VM-titlen.

/ritzau/AFP

Læs også

Ads by MGDK